Et godt flow inden for Life science og levnedsmiddel kræver en erfaren systemleverandør

Gennem mange år har vi forsynet Life science-branchen og levnedsmiddelindustrien med et bredt udvalg af produkter til blandt andet kemikaliehåndtering og fremstillingsprocesser. Vi har leveret løsninger til alt fra fødevareproduktion og rentvandsanlæg til medicinfremstilling og laboratorier i den farmaceutiske industri. Som Skandinaviens bredeste systemleverandør af produkter og med gedigen teknisk knowhow hjælper vi dig med at skabe optimalt flow gennem hele anlægget.

Som systemleverandør har vi et bredt tilbud til Life science og levnedsmiddel

Afhængigt af hvilken type virksomhed inden for life science, det drejer sig om, ser behovet for flowhåndtering forskelligt ud. Inden for rentvandsanlæg kræves der blandt andet High Purity rørsystemer i enten PP eller PVDF og membranventiler med ingen eller minimalt dødrum, når der stilles store krav til vandets renhed. Fødevareindustrien har behov for modstandsdygtige High-Purity rørsystemer, som kan leve op til strenge renhedskrav og med vulstfrie svejsesamlinger. I laboratorier er der behov for RO-vand og højtydende rørsystemer. Medicinalbranchen har blandt andet brug for rørsystemer, der opfylder GMP-standarden samt integrerede prøveudtagningsventiler. Hos GPA har vi arbejdet med en lang række forskellige brancher inden for Life science og levnedsmiddel gennem mange år. Vi har både erfaringen og de produkter, som er nødvendige for at løse alle disse udfordringer og mere til.

Med det meste på lager kan vi garantere forsyningssikkerhed

Gennem årene har vi kontinuerligt udvidet vores sortiment og lagerfører i dag rør og fittings i en lang række forskellige dimensioner og materialer, men også membranventiler, prøveudtagningsventiler, flangebeskyttelse, plastventilatorer, instrumentkoblinger, slanger og alt, hvad der ellers kræves til et velfungerende anlæg. Dermed kan vi tilbyde hurtige leverancer og førsteklasses logistik. Samtidig har vi udviklet vores viden om materialer og systemer, således at vi kan bidrage med stor teknisk kompetence og rådgivning allerede i projekteringsfasen. Så uanset om din udfordring handler om at optimere flowet inden for fødevareproduktion, medicinfremstilling eller på laboratoriet, har vi masser af erfaringer, som vi kan dele med dig.

SPØRG EN EKSPERT

Vi har leveret løsninger til alt fra fødevareproduktion og rentvandsanlæg til medicinfremstilling og laboratorier i den farmaceutiske industri. Som Skandinaviens bredeste systemleverandør af produkter og med gedigen teknisk knowhow hjælper vi dig med at skabe optimalt flow gennem hele anlægget.