Højtydende rørsystemer til korrosive medier inden for kemiteknik
Præcis ligesom stållegeringer har også plast en bred typologi, hvor forskellige materialeblandinger har forskellige egenskaber. Der findes for eksempel teflonlinede rørsystemer i metal, der kan håndtere korrosive medier lige så godt som titanium og andre højlegerede stålkvaliteter. At navigere i dette brede udvalg af materialer og egenskaber kan være vanskeligt. Med os som leverandør får du altid teknisk rådgivning og kan føle dig tryg ved en samarbejdspartner, som har mange års erfaring med og stor viden om plast i alle dets afskygninger.
Rørsystemer til sikker håndtering af korrosive medier
I de fleste kemiske processer forekommer der korrosive medier. Variationen er dog stor, afhængigt af hvilken branche det drejer sig om, men fællesnævneren er, at transport og håndtering skal foregå på en sikker måde. Hos GPA har vi mange års erfaring med at dimensionere og levere sikre rørsystemer til den kemiske industri, uanset om det gælder større kemikalieanlæg eller laboratorier. Tryghed er alfa og omega, både når det gælder om at vælge materialer, der kan opfylde kravene til modstandsdygtighed og levetid, men også når det gælder anvendelsessikkerhed. En måde at øge trygheden på er at benytte dobbeltrørsystemer. De består af et indvendigt rør, som er resistent over for korrosive medier, og et beskyttelsesrør som beskytter systemet mod ydre påvirkninger, og hvis der skulle opstå en lækage. Mellem det indvendige medierør og beskyttelsesrøret kan man endvidere, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, montere en sensor der reagerer på lækager.
Komponenter til prøvetagning fra processen
Prøveudtagning er en vigtig del af den kemiske proces, dels med henblik på intern kontrol og sporbarhed, dels for at kunne garantere kvaliteten før levering af det færdige produkt. Desuden er virksomheden tilsynspligtig, hvilket betyder, at myndighederne både stiller krav til og foretager inspektioner på stedet for at kontrollere, at processerne opfylder kravene om sikkerhed for personale og miljø. Derfor er det ofte nødvendigt at have en række prøveudtagningspunkter overalt i den kemiske proces. Vi kan både tilbyde standardprøveudtagere og skræddersyede løsninger, der tilpasses fuldstændigt efter kundens specifikke krav. Prøveudtagning foregår i hermetisk forseglede systemer, hvor der tages repræsentative prøver i præcis de rette mængder med meget stor pålidelighed. Både vores prøveudtagere og ventiler fås i forskellige materialer, tilpasset til det miljø hvor de skal anvendes i. Fælles for alt prøveudtagningsudstyr er, at prøveudtagningen foregår under drift i hermetisk forseglede systemer med enkle manuelle håndtag, eller med pneumatik og med maksimal sikkerhed for operatøren og hensyn for miljøet.
Spørg en ekspert
- Peter Stelzner
- Produktchef Industri & Building Service
- E-mail: ps@gpa.dk
- Tlf. +45 40 27 42 01